Lamelgardiner

Hos Holkenberg Gardiner forhandler vi lamelgardiner på specialmål.

Lamelgardinet er den lodrette udgave af almindelige persienner, med en bredere lamel. Lamelgardinet betjenes ved at trække i en snor/kæde for derved at samle lamellerne sammen i enten den ene side, i begge sider, eller på midten. Lamellerne kan drejes, så man får det ønskede lysindfald.

Lamelgardiner er en god løsning, hvis du ønsker meget lys i rummet, men samtidigt gerne vil skærme for indsyn.

Lamellerne kan tilpasses ved at dreje fra en åben position til en lukket position, hvor lamellerne overlapper hinanden. Lamelgardiner bruges ofte i store vinduer eller som rumdeler.

Lamelgardinet kan skræddersyes til buede, skrå og trekantede vinduer. Der kan vælges lameller i samme farve eller i flere farver, så gardinet matcher hjemmets andre farver.

Lamellerne findes i forskellige bredder og kan derfor bruges de fleste steder, og de findes i et væld af farver og strukturer. Lamelgardiner kan leveres med elektrisk motor og betjenes med en fjernbetjening.

Kontakt os hvis du gerne vil besøge vores showroom og se vores udvalg af lamelgardiner.

Gardiner i stue
English (UK)